Hvad undersøger vi ved et sundhedstjek?
Katte er meget gode til at skjule, når de har ondt eller føler sig utilpasse, hvilket er et instinkt fra naturen. Derfor er det vigtigt at få deres helbred undersøgt regelmæssigt, også selvom de virker friske og trives derhjemme.
Ved sundhedsundersøgelsen undersøger dyrlægen blandt andet:
- Ører og øjne: Vi ser efter tegn på irritation, betændelse, og andre forandringer.
- Mund og tænder: Vi undersøger tænder og tandkød for blandt andet tandsten, rødme, knækkede tænder og andre tegn på tandproblemer, som kan være smertefulde for katten.
- Hud og pels: Vi ser efter sår, knuder, tegn på parasitter og andre problemer i huden.
- Hjerte og lunger: Vi lytter med et stetoskop for at vurdere hjerte- og lungefunktionen.
- Mave: Vi mærker efter ømhed, hævelser eller andre forandringer.
- Muskler og led: Vi vurderer kattens bevægelser og ser efter stivhed og ømhed, som især kan være relevante hos ældre katte.
- Vægt: Vi vejer også katten og vurderer dens huld. Vægten kan fortælle os meget om kattens sundhed, da både vægtøgning eller vægttab kan være tegn på, at der er noget, som skal undersøges nærmere.
En vigtig del af sundhedsundersøgelsen er også at tale med dig om din kats hverdag. Har appetitten ændret sig? Drikker den mere end tidligere? Bruger den kattebakken som normalt eller har du bemærket ændringer i dens adfærd? Det er spørgsmål, der kan hjælpe os med at opdage tegn på sygdom, som ikke nødvendigvis er tydelige ved selve undersøgelsen.
Hvis vi findes noget, der kræver ekstra opmærksomhed, taler vi med dig om det næste skridt og lægger sammen en plan for din kat.
Hvor ofte skal din kat til sundhedsundersøgelse?
Vi anbefaler, at din hat som udgangspunkt kommer til en sundhedsundersøgelse mindst en gang om året. På den måde får vi mulighed for at følge din kats helbred og reagere på eventuelle forandringer. I forbindelse med besøget kan katten også vaccineres alt efter, hvad behovet er.
Husk du altid er velkommen til at kontakte os, hvis du oplever ændringer i din kats appetit, drikkelyst eller adfærd. Du behøver ikke vente til det næste planlagte sundhedstjek, hvis du er bekymret for din kat.
Ring til os på 75 55 56 59 for at bestille tid eller book online.