Kastration af hund i Vejen og Lunderskov
Hos Vejen Dyrehospital tilbyder vi kastration af hanhunde på både klinikken i Vejen og Lunderskov. Indgrebet udføres af vores erfarne dyrlæger og kan foretages enten kirurgisk i fuld bedøvelse eller kemisk ved hjælp af et hormonimplantat.
Der kan både være fordele og ulemper ved kastration, og det er derfor vigtigt at tage udgangspunkt i den enkelte hunds behov og situation. Vi rådgiver dig gerne om, hvornår kastration kan være relevant for netop din hund, hvilken metode, der er mest passende, og hvad du skal være forberedt på før og efter indgrebet.
Du er altid velkommen til at kontakte os på 75 55 56 59 så vi sammen kan gennemgå mulighederne.
Da der både er fordele og ulemper ved kastration er det derfor vigtigt at tage højde for hundens race, alder og individuelle forhold inden man beslutter sig.
Hunde bliver kønsmodne ved 8–10 måneder, og vi anbefaler at vente og se, om indgrebet er nødvendigt.
Kemisk kastration som alternativ
Er du i tvivl om, om kastration er den rigtige løsning, kan et hormonimplantat placeret under hundens hud, være en alternativ løsning. Implantatet frigiver et stof, der undertrykker testosteronproduktionen i 6 eller 12 måneder - effekten svarer til en kirurgisk kastration, men er fuldt reversibel.
Det er en god måde at afprøve effekten af en kastration hos din hund, inden du træffer en permanent beslutning.
Læs mere om kastration af hanhund her.
Praktisk information før din hund skal i narkose på Vejen Dyrehospital og Lunderskov Dyreklinik Præ-anæstestisk blodprofil
Ved indlæggelse af din hund bliver du tilbudt, at vi kan tage en blodprøve inden narkosen. Det er der flere gode grunde til:
- Det kan hjælpe os med at vælge den sikreste narkose til din hund
- Hvis resultaterne ikke er normale, kan vi ændre narkoseprotokollen ved at vælge anden medicin eller tage andre forholdsregler for at passe på din hund – for eksempel ved at give væske, ændre type af smertestillende, kontrol osv.
- Det er med til at afsløre uopdagede sygdomme
- hunde, som ser raske ud, kan stadig have skjulte sygdomme eller skavanker. Blodprøven er med til at afsløre eventuelle begyndende tegn på sygdom. Når en sygdom opdages tidlig, kan man hurtigere hjælpe, og derved er der en større chance for et godt resultat.
- Beskytter din hunds helbred i fremtiden
- Blodprøven bliver en del af dit hunds journal og bliver et referencepunkt, man kan gå ud fra senere. Når man kender blodværdierne hos raske dyr, kan man mere nøjagtigt finde unormale forhold i blodprøver på et senere tidspunkt.
Faste
Når din hund skal indlægges hos os, skal den komme fastende kl. 08:00. Det vil sige, at du fra kl. 24:00 aftenen før skal tage foderet fra din hund, men den må gerne have tilgang til vand.
Luftning
Hunden skal luftes godt inden aflevering. Dette er for at sikre, at hunden er kommet af med både urin og afføring.
Vigtigste punkter op til indlæggelsen
- Hunden afleveres kl. 08.00 enten i Vejen eller Lunderskov
- Fastet fra kl. 24.00 (undtagen vand)
- Hunden skal være godt luftet