Vaccination af hest ved Vejen Dyrehospital

Vaccination er en vigtig del af forebyggelsen af sygdom hos din hest. 

Hos Vejen Dyrehospital tilbyder vi vaccination med blandt andet influenza, stivkrampe, herpesvirus og West Nile-virus.  

Vi hjælper dig med at sammensætte et vaccinationsprogram, som tager hensyn til din hests alder, brug og hverdag. Vi kører altid ud til din hest, så den kan vaccineres i trygge og velkendte omgivelser.

Vaccinationen er samtidig en god anledning til at følge op på din hests generelle sundhed og tale om eventuelle bekymringer eller spørgsmål du måtte have. 

Hvorfor skal din hest vaccineres?

Efter vaccination begynder hestens immunforsvar at danne antistoffer mod den pågældende sygdom, som vaccinen beskytter imod. Dette gør, at kroppen er bedre forberedt på en eventuelt smitte. Hvis en vaccineret hest senere skulle blive udsat for smitte, vil immunforsvaret kunne reagere hurtigere. Dette betyder, at hesten enten helt kan undgå at blive syg eller får et meget mildere sygdomsforløb end en uvaccineret hest 

Hvis en vaccineret hest bliver smittet, vil den typisk udskille langt mindre virus eller slet ingen. Vaccination beskytter derfor ikke blot den enkelte hest, men er også med til at begrænse smittespredning og forebygge større udbrud blandt heste. 

Hvad vaccinerer vi mod og hvornår?

I Danmark kan heste vaccineres mod følgende sygdomme:

  • Influenza – en meget smitsom virusinfektion, som typisk rammer hestens luftveje. Den giver typisk symptomer som feber, hoste, næseflåd og nedsat energi. De fleste heste kommer sig igen, men sygdommen kan være ret belastende samtidig med at den spredes let mellem heste.
    Både DRF og FEI har krav om, at heste er korrekt basis- og revaccineret for influenza for deltagelse ved stævner. 
    En korrekt vaccination mod influenza indebærer: 
     
    • 1. og 2. basis vaccination giver med 21 - 60 dages mellemrum.
    • 3. basis vaccination/booster, som skal gives senet 6 mdr. og 21 dage efter 2. basisvaccination.
    • Årlig revaccination, som senest skal gives på årsdagen for sidste vaccination. Ved deltagelse ved FEI stævner er det yderligere et krav, at den årlige revaccination er givet indenfor de sidste 6 mdr. og 21 dage.

          Både for DRF og FEI - arrangementer må hesten ikke ankomme til stævnepladsen før der er gået 7 dage fra sidste  vaccination. 

  • Stivkrampe (tetanus) – en alvorlig og ofte dødelig sygdom forårsaget af giftstof fra bakterien Clostridium tetani, som findes i jord og gødning. Bakterien kan trænge ind gennem selv de mindste skrammer og medfører kraftige muskelspændinger, kramper og til sidst hæmme hestens vejrtrækning. Halvdelen af de heste, der udvikler stivkrampe, dør. Korrekt vaccinerede heste er heldigvis godt beskyttede.
    En korrekt vaccination for stivkrampe indebærer:
    • 2 basis vaccinationer med 4-6 ugers mellemrum
    • Revaccination hvert 2. år, og ved dybe sår boostes vaccinenationen straks.

  • Herpesvirus – vil typisk forårsage luftvejssymptomer lignende influenza, men kan også forårsage abort hos drægtige hopper og i sjældne tilfælde manglende koordination og lammelse af bagparten.
      
    Vaccination for herpes indebærer: 
    • 2 basis vaccinationer med 4-6 ugers mellemrum
    • Revaccination hver 6. måned.  
    • Drægtige hopper skal vaccineres i 5., 7. og 9. drægtighedsmåned for at forebygge aborter.

  • West Nile-virus - en sygdom som smitter via myggestik. Nogle heste viser ingen symptomer mens andre får feber, muskelsvaghed og slingrende gang. I sjældnere tilfælde kan det give kramper og lammelser og i værste fald være dødelig.
    West Nile-virus er fortsat en relativt ny og begrænset sygdom i Danmark, men forekomsten kan ændre sig i takt med udviklingen af smitte i myggebestanden. 
    Vaccination mod West Nile-virus vil kræve: 
    • 2 basis vaccinationer med 4-6 ugers mellemrum
    • Revaccination en gang årligt. 
    Det er en god ide, at sørge for at hesten er vaccineret inden myggesæsonen, så hesten er bedst muligt beskyttet når risikoen for smitte er størst. 

Føl kan vaccineres første gang, når de er 5-6 måneder gamle. 
Unge og ældre heste, samt heste i miljøer med højt smittepres fx på rideskoler, stutterier eller ved deltagelse i mange konkurrencer – kan have brug for et opdateret og tilpasset vaccinationsprogram.

Vaccination inden foling

Hvis din hoppe er i fol eller du planlægger at ifole hende, anbefales det, at vaccinere hoppen 1-2 måneder inden forventet folingstidspunkt. På den måde er niveauet af antistoffer højst muligt omkring folingen, hvilket giver føllet en god beskyttelse mod sygdomme via råmælken.

Denne passive beskyttelse hjælper med at holde føllet raskt de først 5-6 måneder af dets liv, indtil den er gammel nok til at påbegynde sin egen basisvaccination.  

Er der bivirkninger?

De fleste heste tåler vaccination uden problemer. Enkelte heste kan dog få en mild og forbigående reaktion efter vaccination, såsom ømhed og stivhed ved indstiksstedet, træthed, let feber dagen og nedsat appetit.  Symptomerne går typisk over af sig selv i løbet af kort tid.
Alvorlige bivirkninger er heldigvis meget sjældne. Hvis du oplever en kraftig eller længerevarende reaktion efter vaccination er du altid velkommen til at kontakte os.
Vi anbefaler, at hesten ikke udsættes for hårdt arbejde eller anden stress på vaccinationsdagen eller den efterfølgende dag.

Ønsker du at læse mere om vaccination af heste, herunder detaljerede vaccinationsprogrammer og krav for konkurrenceheste, finder du uddybende faglig information hos Netdyredoktor.

Book vaccination af din hest

Ring til os på 75 55 56 59 for at aftale tid til en vaccination. Vores hestedyrlæger kommer ud til dig og din hest og hjælper med at sikre, at din hest er korrekt vaccineret og bedst muligt beskyttet mod sygdom.

Årlig vaccination inkl. sundhedsundersøgelse er med i vores VetPlan til din hest

Har du VetPlan til din hest, er årlig vaccination inkluderet i dit abonnement.

Vores sundhedsordning VetPlan samler forebyggende pleje, vaccination og sundhedstjek i ét abonnement til fast månedspris og du sparer penge hen over året.

Læs mere om VetPlan til din hest