Hvad undersøger vi ved et sundhedstjek?
Vores hestedyrlæger kører ud til dig og din hest og foretager en grundig klinisk undersøgelse i trygge og velkendte omgivelser. Undersøgelsen tager altid udgangspunkt i den enkelte hest og kan blandt andet indebære en gennemgang af hjerte og lunger med stetoskop, kigge på slimhinder og kapillarudfyldningstid, vurdering af hestens vægt, undersøge øjne, hud og ben samt at se på hestens bevægelse. Vi vil eventuelt tage temperatur, puls og respirationsfrekvens.
Sundhedstjekket vil altid omfatte de undersøgelser, som er nødvendige for at vi kan danne os et samlet billede af af hestens generelle sundhed og trivsel.
En del af sundhedstjekket er også en samtale om hestens hverdag herunder foder, motion, adfærd og evt. bekymringer. Samtalen og sundhedstjekket giver os et godt grundlag for at rådgive dig og sammen lægge en forebyggende plan for din hests sundhed – eksempelvis med vaccinationer, ormestrategi og tandtjek.